2017全民国家安全教育日宣传片：国家安全 人人有责

Lertavle med Digtet om Gilgamesh skrevet p? det ?stsemitiske sprog akkadisk.

百度 　　不过，商务部原副部长、中国国际经济交流中心副理事长魏建国回忆说，自己1993年到新疆任职经贸委主任时，曾经去过喀什，沿着塔克拉玛干沙漠公路，印象中那时的新疆交通还比较落后。

De semitiske sprog er en gruppe besl?gtede sprog, der fortrinsvis tales i Mellem?sten samt i Eritrea og Etiopien. De mest kendte semitiske sprog er arabisk og hebr?isk. De mest talte semitiske sprog er arabisk, amharisk, tigrinsk, hebr?isk og aram?isk.

Semitiske sprog tilh?rer den st?rre sprogfamilie kendt som afroasiatisk, der ogs? omfatter bl.a. kushitiske sprog som somali og oromo, old?gyptisk samt forskellige berbersprog. Det har v?ret foresl?et, at de semitiske og de ?vrige afroasiatiske sprog langt tilbage skulle v?re besl?gtede med de indoeurop?iske sprog – den s?kaldte nostratiske hypotese – men de fleste lingvister er forbeholdne, fordi de ordsammenligninger, der p?ber?bes, er usikre.

De semitiske sprog kan inddeles i en r?kke hovedgrupper:

?stsemitiske sprog

• akkadisk – udd?dt, taltes i det gamle Mesopotamien, fandtes i to dialekter:
  • babylonsk – taltes i den sydlige del af riget.
  • assyrisk – taltes i den nordlige del af riget.
• eblaitisk – udd?dt, taltes i Mari. Klassificeres ogs? undertiden under nordvestsemitisk.

Centralsemitiske sprog

Nordvestsemitiske sprog

• amoritisk – udd?dt, kun kendt fra egennavne, der optr?der i ellers akkadiske tekster; kan principielt v?re det f?lles nordvestsemitiske udgangspunkt for de f?lgende sprog.
• ugaritisk – udd?dt, prim?rt kendt fra oldtidsbyen Ugarit.
• kanaan?iske sprog
  • ammonitisk – udd?dt.
  • moabitisk – udd?dt, kendes prim?rt fra Mesha-stelen.
  • edomitisk – udd?dt.
  • hebr?isk – tales stadig i dag, og omfatter en r?kke sprogtrin:
    • bibelsk hebr?isk – som st?rstedelen af Det gamle testamente er skrevet p?.
    • middelalderhebr?isk – anvendtes af j?der til religi?se v?rker i middelalderen.
    • moderne hebr?isk, ogs? kaldet ivrit – staten Israels officielle sprog.
  • f?nikisk og dets senere form punisk – udd?dt.
• aram?iske sprog opn?ede omkring ?r 900 f.v.t. status af lingua franca i den vestlige del af Mellem?sten og omfatter en r?kke sprogtrin:
  • oldaram?isk og rigsaram?isk – var f?llessprog i de nyassyriske, nybabylonske og persiske riger ca. 900-330 f.v.t. og spaltedes efterh?nden op i undergrupper:
    • vestaram?iske sprog
      • j?disk-pal?stinensisk aram?isk – var p? Jesu tid det almindelige sprog i Jud?a og er sproget i Talmud Jerushalmi fra ca. 400 e.v.t.
      • moderne vestaram?isk – tales af ca. 15.000 personer i tre landsbyer i det vestlige Syrien p? gr?nsen til Libanon.
    • ?staram?iske sprog
      • klassisk syrisk – liturgisk sprog i den maronitiske kirke i Syrien, men ellers udd?dt.
      • j?disk-babylonsk aram?isk – et middelaram?isk sprog talt af j?der bosat i det sydlige og centrale Irak, kendt is?r fra den babylonske Talmud fra omkring ?r 600 e.v.t.
      • mand?isk – liturgisk sprog for mand?ismen, herunder moderne mand?isk, tales af ca. 5.000 personer i Iran og Irak.
      • moderne ?staram?isk – udg?res af et v?ld af forskellige lokale dialekter, der tales af en halv til en hel million spredt i lommer rundt omkring i det ?stlige Mellem?sten.

Sydlige centralsemitiske (arabiske) sprog

• arabisk (sprog) – det mest udbredte semitiske sprog i dag; arabisk er delt i en r?kke dialekter, der er h?jst forskellige.
  • maltesisk – udviklet fra klassisk arabisk p? Malta med kraftig italiensk p?virkning.

Sydsemitiske sprog

Sydvestsemitiske

• etiopiske sprog – tales stadig i dag.
  • nordetiopiske sprog
    • tigrinsk – Eritreas officielle sprog, ogs? talt i det nordlige Etiopiens Tigray-region.
    • tigre – talt af et mindretal i Eritrea
    • ge'ez – oldetiopisk, stadig anvendt som liturgisk sprog i den etiopisk-Ortodokse Kirke.
  • sydetiopiske sprog
    • amharisk – Etiopiens officielle sprog.
    • harari – talt af en etnisk gruppe i den ?st-etiopiske by Harar
    • guraginya – talt af en etnisk gruppe i det sydlige Etiopien
• oldsydarabiske sprog
  • sab?isk – udd?dt.
  • min?isk – udd?dt.
  • katabansk – udd?dt.
  • hadramawtisk – udd?dt.

Syd?stsemitiske sprog

• soqotri – tales af ca. 70.000 mennesker i Yemen.
• mehri – tales af ca. 165.000 mennesker i Yemen og Oman.
• shehri el. jibbali – tales af ca. 25.000 mennesker i Oman.
• harsusi – udrydningstruet, tales af ca. 600 mennesker i Oman.
• bathari – udrydningstruet, tales af under 100 personer i Oman.
• hobyot – udrydningstruet, tales af m?ske 200 personer i Yemen og Oman.

F?lles karakteristika

Disse sprog fremviser alle i st?rre eller mindre grad grundl?ggende trekonsonantale r?dder, der ved hj?lp af vokal?ndringer (aflyd), pr?fikser, suffikser og infikser kan danne en lang r?kke forskellige ord inden for samme semantiske felt. Et eksempel fra hebr?isk:

roden g-d-l har grundbetydningen "stor", men er i sig selv ikke et ord, blot en abstrakt rod

gadol betyder "stor" og er et adjektiv i hank?nsform

gedola betyder "stor" og er et adjektiv i hunk?nsform

giddel betyder "han opdragede" ("gjorde stor") (alts? et transitivt verbum)

gadal betyder "han voksede" ("blev stor") (intransitivt verbum)

higdil betyder "han forst?rrede" (transitivt verbum)

magdelet betyder "forst?rrelsesglas" (egtl. aktivt participium, "det, som forst?rrer")

roden s-p-r har grundbetydningen "t?lle" eller "fort?lle"

sef?r betyder "bog" (den indeholder fort?llinger)

sofer betyder "(en) skriver" (velsagtens én, der t?ller vers)

mispar betyder "tal"

Mange r?dder g?r igen fra det ene semitiske sprog til det andet, fordi de er forholdsvist n?rt besl?gtede. For eksempel finder man roden k-t-b (med grundbetydningen "skrive" eller "skrift") b?de p? hebr?isk og arabisk: "han skrev" hedder p? hebr?isk kathav, p? arabisk kataba.

F?lgende liste giver en kort oversigt over nogle besl?gtede ord i de semitiske sprog:

akkadisk	aram?isk	arabisk	hebr?isk	dansk overs?ttelse
zikaru	dikrā	?akar	z???r	hank?n
maliku	malkā	malik	m?l??	konge
imêru	?amarā	?imār	??mōr	?sel
er?etu	?ar?ā	?ar?	??r??	land

Besl?gtede ord og r?dder kan ogs? variere i betydning fra et sprog til et andet. For eksempel betyder roden b-y-? p? arabisk b?de "hvid" og "?g", medens den p? hebr?iske kun har betydningen "?g". Roden l-b-n betyder "m?lk" p? arabisk, men "hvid" p? hebr?isk.

Selvf?lgelig er der ikke altid s?danne overensstemmelser. Til at angive "viden" bruges fx p? hebr?isk roden y-d-?, men p? arabisk bruges r?dderne ?-r-f og ?-l-m.

Andre afro-asiatiske sprog fremviser lignende m?nstre, men som regel med tokonsonantale r?dder i stedet for de semitiske trekonsonantale. Et eksempel er berber-sproget kabylsk, hvor afeg betyder "flyv!", medens affug betyder "flyvning og yufeg betyder "han fl?j".

Eksterne links

• En anskueligg?relse af den semitiske sprogfamilie
• Introduktion til semitistik