SOHO中国去年净利增4倍 潘石屹：剩下的楼不卖了
Glenn (diskussion | bidrag) m →Egenskaber: sm??ndr |
Glenn (diskussion | bidrag) m →U?nskede egenskaber: pr?ciser ? |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
* Formattering - ?ndre skrift, skriftst?rrelse, afsnit, fed skrift, kursiv skrift, venstrestilling, h?jrestilling, ligestilling |
* Formattering - ?ndre skrift, skriftst?rrelse, afsnit, fed skrift, kursiv skrift, venstrestilling, h?jrestilling, ligestilling |
||
* Sideformatering - hoved, fod, sidetal |
* Sideformatering - hoved, fod, sidetal |
||
* ?ndringshistorik - umiddelbart lyder ?ndringshistorik i tekstbehandling som en god ting - og man kan man g? et p?nt stykke tilbage i historikken. Det er helt ok s?l?nge man selv r?der over dokumentet. Hvis eller n?r man sender dokumentet ud af organisationen eller virksomheden fx via websider, fildeling eller som email bilag til fx kunder eller journalister, s? kan det give problemer. Der kan v?re data i ?ndringshistorikken som man ikke ?nsker at dele med andre, som fx bankkonti, personlige oplysninger og fortrolige informationer.{{R|microsoftHiddendata}}{{R|oakland2004}}{{R|kaspersky |
* ?ndringshistorik - umiddelbart lyder ?ndringshistorik i tekstbehandling som en god ting - og man kan man g? et p?nt stykke tilbage i historikken. Det er helt ok s?l?nge man selv r?der over dokumentet. Hvis eller n?r man sender dokumentet ud af organisationen eller virksomheden fx via websider, fildeling eller som email bilag til fx kunder eller journalister, s? kan det give problemer. Der kan v?re data i ?ndringshistorikken som man ikke ?nsker at dele med andre, som fx bankkonti, personlige oplysninger og fortrolige informationer.{{R|microsoftHiddendata}}{{R|oakland2004}}{{R|kaspersky}} |
||
* Stavningsv?rkt?j, simpel grammatikv?rkt?j. |
* Stavningsv?rkt?j, simpel grammatikv?rkt?j. |
||
* Afsnitstypografi (engelsk ''paragraph style'') - er et af de st?rkere hj?lpemidler i tekstbehandlingsprogrammer. Typografier g?r at man hurtigt kan formatere et dokument ved at klassificere og p?trykke fx overskriftniveauer, br?dtekst (afsnitstypografi "normal"). Typografier indeholder typisk formattering. Herudover kan typografier g?re at en indholdsfortegnelse automatisk kan genereres og vedligeholdes. Hvis man fx ?nsker at ?ndre skrifttypest?rrelse i overskriftniveau 1 fra 16 til 18, kan man g?re det i typografien "overskriftniveau 1", s? ?ndres det automatisk i alle de steder hvor "overskriftniveau 1" er anvendt i dokumentet. I forskellige dokumentskabeloner (engelsk ''document templates'') kan man have forskellige s?t af afsnitstypografier (afsnitstypografipakker).{{R|york}}{{R|microsoftWord}}{{R|thedoctools}} Synonymer: Afsnitsformat (engelsk ''paragraph format''), forme. |
* Afsnitstypografi (engelsk ''paragraph style'') - er et af de st?rkere hj?lpemidler i tekstbehandlingsprogrammer. Typografier g?r at man hurtigt kan formatere et dokument ved at klassificere og p?trykke fx overskriftniveauer, br?dtekst (afsnitstypografi "normal"). Typografier indeholder typisk formattering. Herudover kan typografier g?re at en indholdsfortegnelse automatisk kan genereres og vedligeholdes. Hvis man fx ?nsker at ?ndre skrifttypest?rrelse i overskriftniveau 1 fra 16 til 18, kan man g?re det i typografien "overskriftniveau 1", s? ?ndres det automatisk i alle de steder hvor "overskriftniveau 1" er anvendt i dokumentet. I forskellige dokumentskabeloner (engelsk ''document templates'') kan man have forskellige s?t af afsnitstypografier (afsnitstypografipakker).{{R|york}}{{R|microsoftWord}}{{R|thedoctools}} Synonymer: Afsnitsformat (engelsk ''paragraph format''), forme. |
||
* Media inkluderinger - fx billeder, tabeller og grafer. |
* Media inkluderinger - fx billeder, tabeller og grafer. |
||
* Import og eksport af dokumentet i forskellige [[filformat]]er (incl. [[tekstformat]]er). |
* Import og eksport af dokumentet i forskellige [[filformat]]er (incl. [[tekstformat]]er). |
||
===U?nskede egenskaber=== |
|||
Nogle tekstbehandlingsprogrammer sender de (en del af de?) data man l?gger i dokumentet, tilbage til tekstbehandlingsproducenten.{{R|computerweekly}} |
|||
Nogle tredjepart produkter h?vder at de kan g?re data eller billeder usynlige, men eksperter har vist at en del af programmerne er s? d?rlige, at de "usynlige" dele kan kopieres og l?ses.{{R|wired}} |
|||
=== Liste over programmer === |
=== Liste over programmer === |
||
| Linje 36: | Linje 41: | ||
* [[Lotus Word Pro|Word Pro]] (oprindelig [[Ami Pro]]) |
* [[Lotus Word Pro|Word Pro]] (oprindelig [[Ami Pro]]) |
||
* [[StarOffice]] Writer en kommerciel udgave af OpenOffice.org markedsf?rt af [[Sun Microsystems]] |
* [[StarOffice]] Writer en kommerciel udgave af OpenOffice.org markedsf?rt af [[Sun Microsystems]] |
||
* |
* [[LibreOffice]] er et [[fri software|frit]] alternativ til [[Microsoft Office]] som indeholder programmet Writer i stil med Microsoft Word. Writer kan blandt andet l?se Microsofts filer ''.doc'' og ''.docx''-filer. Er oversat til dansk og virker p? adskillige [[styresystem]]er. |
||
* [[OpenOffice.org]] ([[LGPL]]) (oprindeligt [[StarOffice]]) er et [[fri software|frit]] alternativ til [[Microsoft Office]] som indeholder programmet [[OpenOffice.org Writer|Writer]] i stil med Microsoft Word. Writer kan blandt andet l?se Microsofts filer ''.doc'' og ''.docx''-filer. Er oversat til dansk og virker p? adskillige styresystemer. |
|||
* [[Texmacs]] ([[GPL]]) |
* [[Texmacs]] ([[GPL]]) |
||
* [[DSITEKST]] til MS-DOS, der senere efterfulgtes af DSISYSTEM til Windows, var et udbredt dansk-udviklet system |
* [[DSITEKST]] til MS-DOS, der senere efterfulgtes af DSISYSTEM til Windows, var et udbredt dansk-udviklet system |
||
Nuv?rende version fra 5. aug. 2025, 18:09
Tekstbehandling (engelsk: Word processing) handler om udskrivning (ofte bruges p? dansk det engelske ord print) af tekst p? papir – ved hj?lp af pen, blyant, skrivemaskine eller pc med dertil koblet udskrivningsenhed (p? dansk: printer).
Elektronisk tekstbehandling (eller forkortet etb) var og er stadig en af de mest popul?re discipliner inden for IT og m?ske den mest v?sentlige byggesten i IT-hierarkiet af programmel.
Det er en foruds?tning for f.eks. elektronisk post eller e-mail, at man kan skrive sine beskeder og formatere dem, s? de bliver l?selige og overskuelige. Fra en enkelt side til et helt leksikon. N?r et dokument indeholder mange grafiske elementer i form af tegninger, fotos mv. eller skal sammenstykkes af flere dokumenter, bev?ger vi os over i et andet programkompleks: Desktop Publishing (DtP), herunder fotosats.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den oprindelige tekstbehandling tog udgangspunkt i et blank stykke papir, der udfyldes med bogstaver, tal og tegn. Her var skrivemaskinen det f?rste tekniske hj?lpemiddel, der gjorde tingene lettere for det almindelige menneske. Lavede man en fejl, rettede man med viskel?der – og brugte man kopier, kunne det blive temmelig tr?ls at g? samtlige kopier igennem.
Senere blev teksten dannet elektronisk, og f?r teksten blev udskrevet p? papir, kunne der l?ses korrektur, ligesom det ikke var et problem at udskrive flere kopier af samme dokument. I begyndelsen af 1980'erne kunne dette foreg? p? s?rlige maskiner, tekstbehandlingsanl?g, og skrivemaskiner med hukommelse, der kunne rumme en enkelt artikel, hvor man kunne foretage rettelser og der kunne ske automatisk ombrydning. Samtidig hermed udvikledes programmer til tekstbehandling til anvendelse p? generelt anvendelige computere. De f?rste af disse g?r langt tilbage, til 1960'erne. En s?rlig form for tekstbehandling foregik p? en Flexowriter, hvor man kunne flette to hulstrimler, overspringe eller tilf?je tegn og danne et f?rdigt dokument som en ny hulstrimmel, der kunne udskrives p? en elektrisk skrivemaskine.
Tekstbehandlingsprogrammer fik efterh?nden muligheden for at indbygge illustrationer i dokumenterne og udskrive disse sammen med teksten.
Tekstbehandlingsprogram
[redigér | rediger kildetekst]Et tekstbehandlingsprogram (eng. Word processor) er et stykke software til en computer, som er beregnet til at fremstille (disponere, redigere og formatere) fortrinsvist tekstbaseret materiale til pr?sentation p? en sk?rm eller til udskrift. Som type var denne slags programmer nogle af de f?rste, der blev udviklet til pc'er og m?lrettet til anvendelse i almindelig kontorsammenh?ng.
Det f?rste tekstbehandlingprogram var Expensive Typewriter (fra 1961), og f?rste moderne (WYSIWYG) tekstbehandlingsprogram var Bravo (fra 1974).
Egenskaber
[redigér | rediger kildetekst]Hvor tidlige tekstformateringsv?rkt?jer benyttede sig af tag/kode-baserede systemer, er udviklingen g?et mod avancerede grafiske brugergr?nseflader, og et teksbehandlingsprogram forventes nu om dage at tilbyde muligheder for hvilken som helst kombination af billeder, grafik og tekst, samt ekstra funktioner som noteapparater, autoformatering, indholdsfortegnelser og indeksering m.m.
- Tekstredigering - inds?tte, klippe, slette
- Formattering - ?ndre skrift, skriftst?rrelse, afsnit, fed skrift, kursiv skrift, venstrestilling, h?jrestilling, ligestilling
- Sideformatering - hoved, fod, sidetal
- ?ndringshistorik - umiddelbart lyder ?ndringshistorik i tekstbehandling som en god ting - og man kan man g? et p?nt stykke tilbage i historikken. Det er helt ok s?l?nge man selv r?der over dokumentet. Hvis eller n?r man sender dokumentet ud af organisationen eller virksomheden fx via websider, fildeling eller som email bilag til fx kunder eller journalister, s? kan det give problemer. Der kan v?re data i ?ndringshistorikken som man ikke ?nsker at dele med andre, som fx bankkonti, personlige oplysninger og fortrolige informationer.[1][2][3]
- Stavningsv?rkt?j, simpel grammatikv?rkt?j.
- Afsnitstypografi (engelsk paragraph style) - er et af de st?rkere hj?lpemidler i tekstbehandlingsprogrammer. Typografier g?r at man hurtigt kan formatere et dokument ved at klassificere og p?trykke fx overskriftniveauer, br?dtekst (afsnitstypografi "normal"). Typografier indeholder typisk formattering. Herudover kan typografier g?re at en indholdsfortegnelse automatisk kan genereres og vedligeholdes. Hvis man fx ?nsker at ?ndre skrifttypest?rrelse i overskriftniveau 1 fra 16 til 18, kan man g?re det i typografien "overskriftniveau 1", s? ?ndres det automatisk i alle de steder hvor "overskriftniveau 1" er anvendt i dokumentet. I forskellige dokumentskabeloner (engelsk document templates) kan man have forskellige s?t af afsnitstypografier (afsnitstypografipakker).[4][5][6] Synonymer: Afsnitsformat (engelsk paragraph format), forme.
- Media inkluderinger - fx billeder, tabeller og grafer.
- Import og eksport af dokumentet i forskellige filformater (incl. tekstformater).
U?nskede egenskaber
[redigér | rediger kildetekst]Nogle tekstbehandlingsprogrammer sender de (en del af de?) data man l?gger i dokumentet, tilbage til tekstbehandlingsproducenten.[7]
Nogle tredjepart produkter h?vder at de kan g?re data eller billeder usynlige, men eksperter har vist at en del af programmerne er s? d?rlige, at de "usynlige" dele kan kopieres og l?ses.[8]
Liste over programmer
[redigér | rediger kildetekst]- Microsoft Word det for tiden mest udbredte program til Windows og Mac OS/Mac OS X.
- WordPerfect det mest popul?re program i MS-DOS perioden
- WordStar det mest popul?re program i CP/M perioden
- Word Pro (oprindelig Ami Pro)
- StarOffice Writer en kommerciel udgave af OpenOffice.org markedsf?rt af Sun Microsystems
- LibreOffice er et frit alternativ til Microsoft Office som indeholder programmet Writer i stil med Microsoft Word. Writer kan blandt andet l?se Microsofts filer .doc og .docx-filer. Er oversat til dansk og virker p? adskillige styresystemer.
- OpenOffice.org (LGPL) (oprindeligt StarOffice) er et frit alternativ til Microsoft Office som indeholder programmet Writer i stil med Microsoft Word. Writer kan blandt andet l?se Microsofts filer .doc og .docx-filer. Er oversat til dansk og virker p? adskillige styresystemer.
- Texmacs (GPL)
- DSITEKST til MS-DOS, der senere efterfulgtes af DSISYSTEM til Windows, var et udbredt dansk-udviklet system
- AbiWord lille program som findes til Windows – Mac – Linux (skriver og l?ser mange filformater)
- KOffice KWord tekstbehandlings program fra KDE findes til Windows – Mac – Linux
- Tekst Assistent et tekstbehandlingsprogram fra IBM til MS-DOS
Se ogs?
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ support.microsoft.com: Remove hidden data and personal information by inspecting documents, presentations, or workbooks, backup Citat: "...When you share copies of Microsoft 365 document files with clients or colleagues, it's a good idea to review the document for hidden data or personal information and remove it...To quickly find and remove data and information::..."
- ^ 2004, sba.oakland.edu: Information Leakage Caused by Hidden Data in Published Documents, backup Citat: "...The author also presents some countermeasures...we might find the following types of hidden text in a typical Word document:...text deleted from the document at some point prior to the save,...This event cascade shows how simple everyday actions can inadvertently place sensitive data squarely in the public domain...Our first and simplest recommendation is to cease all use of Word for any data that you might not want eventually made public...Simon Byers is Senior Member of Technical Staff at AT&T Labs Research..."
- ^ October 19, 2020, usa.kaspersky.com: Leaky images and other foibles of office documents. If you work with sensitive data, these obscure features of PDF, MS Office, and cloud documents are worth knowing, backup Citat: "...Google Docs remembers everything...How not to leak info in a document...Check Word documents with Document Inspector. Download cloud documents in DOCX format and check them as well..."
- ^ Creating documents: a Practical Guide: Using styles, backup Citat: "...How does the computer know a paragraph from a heading, a caption from a quote? By using styles! On this page we look at why you should use styles and how to set them up...So, why should you use styles? There's lots of reasons to use them: accessibility, ease of formatting, the ability to make use of automated features..."
- ^ support.microsoft.com: The Styles advantage in Word, backup Citat: "...Here are the top 5 reasons to use Word Styles:...1. Styles application means easy Table of Contents generation...2. Styles cascade and so when you make one change to a document you have made them all...3. Styles allow you to use Outline View...4. Restrict formatting changes...5. Templates are much more efficient and kinder to others if they're based on styles..."
- ^ thedoctools.com: L?r at anvende typografier i Word – DEL II, backup Citat: "...De fleste typografier er afsnitstypografier (paragraph styles), dvs. typografier, som g?lder for hele afsnit. Som forklaret i artiklen L?r at anvende typografier i Word – DEL I, har alle afsnit i et Word-dokument tilknyttet en afsnitstypografi, uanset om du v?lger den bevidst eller ej. I Word dannes et nyt afsnit, hver gang du taster Enter...Anvend altid typografierne Overskrift 1-9 til overskrifter...Overskrifterne kan automatisk inkluderes i indholdsfortegnelser..."
- ^ 20 Nov 2018, computerweekly.com: Dutch audit finds Microsoft Office leaks confidential data. The diagnostics Microsoft Office collects from users should be a source of concern for any government CISO, according to a DPIA audit, backup Citat: "...“Microsoft systematically collects data on a large scale about the individual use of Word, Excel, PowerPoint and Outlook...While Microsoft is considered a data processor, the report warned that the way it collects data from users for diagnostics means it should be classified as a joint controller as defined in article 26 of the GDPR..."
- ^ Nov 25, 2022, wired.com: Redacted Documents Are Not as Secure as You Think. Popular redaction tools don’t always work as promised, and new attacks can reveal hidden information, researchers say, backup Citat: "...The findings, from researchers Maxwell Bland, Anushya Iyer, and Kirill Levchenko, say two of the most popular tools for redacting documents offer no protection to the underlying text at all, with the text accessible by copying and pasting it. Plus, a new attack method they devised makes it possible to extract secret details from the redacted text..."
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- OpenOffice.org
- Microsoft Office
- AbiWord Arkiveret 28. august 2008 hos Wayback Machine